Sammenføring af kat og hund
Hunde og katte har en lang historie med strid og hårde kampe, men det er faktisk muligt at forene de to dyrearter, så du ikke ender i en Tom & Jerry situation rundt i hele hjemmet. Uanset hvilken af dem, som du anskaffer dig som kæledyr nummer 2, så er det vigtigt, at du holder dem adskilt i starten, så den nye beboer kan tilvænne sig omgivelserne. Det kan også være en god idé eksempelvis at ligge noget af kattens sjove kattelegetøj ind til hunden, så den kan vænne sig til duften af den nye legekammerat og omvendt.
Når du føler, at parterne er klar til at møde hinanden, så er det vigtigt, at det er et kort møde, hvor de to kæledyr kan snuse, undersøge og lege lidt med hinanden. Det er vigtigt, at de to parter opsøger hinanden frivilligt og af lyst, og at begge parter kan trække sig, hvis oplevelsen bliver for meget. Hold dog hunden i snor, da den oftest er langt stærkere end katten, og kan af mangel på erfaring komme til at skaden katten. Efter mødet skal de have tid og ro til at sluge oplevelsen. Dit første kæledyrs personlighed er noget af det første, du skal ligge mærke til. Hvis din hund kan lege, uden at blive aggressiv og knurre, så kan den formentlig godt enes med en kat. Kæledyr nummer 2 kan som regel skoles fra en ung alder til at kunne enes med andre dyrearter.
Én anden ting du skal være meget opmærksom på, er når dine kæledyr skal fodres. Det er her, de føler sig mest sårbare og er allermest på vagt! Derfor kan det godt gå galt, hvis kattekillingen forstyrrer og vil lege, imens din hund får sin mad. Lad derfor hunden spise sit hundefoder i fred i et andet rum eller med lukket dør, så den ikke bliver forstyrret, og lad katten få sin kattemad i et andet rum.
Hunde og katte kan sagtens få et godt kammeratskab, putte og hygge sig sammen. Det kræver blot den rigtige opstart på venskabet, give dem tid og plads og at du som ejer har en masse tålmodighed! At opbygge en relation mellem 2 så forskellige arter kræver en del tid, og det skal du have med i dine overvejelser inden du går i gang!