Skip links

Indretning med kunst og plakater

3 gode råd til indretning med plakater

Giv din indretning et personligt touch med billeder og kunst på væggene. Når du inddrager væggene som en del af indretningen, samler du rummet og skaber et fuldendt udtryk. Plakater og kunst kommer i uendelige variationer, og derfor findes der noget til hver en smag! Det kan være udfordrende at finde hoved og hale i hvordan man bedst gør med plakater og billeder, og derfor har vi samlet 3 gode råd til hvordan du kommer i gang.

 

Husk, at plakater og billeder altid kan tages ned igen, så der er ingen grund til ikke at komme i gang med det samme.

Udsmyk en hel væg som billedvæg

Hvis du har mulighed for at inddrage en hel eller halv væg i indretningen, så lav en billedvæg med plakater og billeder i flere størrelser. En billedvæg er dog ikke bare en billedvæg, for det kan nemt blive for meget eller forvirrende at se på. Derfor vælg om du vil lave en fast ramme omkring væggen, så billederne til sammen danner en kant eller om du vil have en løs kant. Vælger du en løs kant omkring billederne, kan du med fordel starte med at hænge billederne i midten. Den mest anvendte afstand mellem billederne på en billedvæg er mellem 8 og 15 centimeter. Hvis du kombinerer forskellige typer af kunst, som plakater, billeder, malerier, fotografier, citatplakater og litografier får du dynamisk og levende udtryk på væggen.

Billedvæg med fast kant

Indret med farver på væggene

Billeder og plakater er fantastiske til at samle rummet, give liv og personlighed. Du kan med fordel bruge farver på væggene, til at skabe mere dynamik i hjemmet. Hvis du er helt ny inden for indretning med plakater, kan du med fordel købe nogle billige plakater til at starte med. Det er nemmere at skifte og det kan være, at du finder en ny stilart eller farveskala du bedre kan lide.

Har du en forholdsvis neutral farveskala i resten af indretningen, er det nemt og overskueligt at starte med at byde lidt farver velkomne i form af plakater eller billeder. Ønsker du flere forskellige billeder kan du holde dem i nogenlunde samme nuancer, så skaber du liv og bevarer på samme tid en roligt og harmonisk udtryk. Er du til farver med fuld smæk på, så hør din nærmeste plakatforhandler hvilke stærke farver der går godt sammen. På den måde undgår du at ende med et forvirrende og kaotisk udtryk i indretningen.

Rammen gør en forskel

Når vi køber billeder og plakater er det ofte, at vi glemmer rammen. Den udgør en vigtig del af billedets udtryk og betyder meget mere end man umiddelbart skulle tro. Rammen kan være med til at skabe fokus og blikfang på billedet og det ikke uden betydning hvilken farve rammen har. En ramme i eg kan virke varmere og blødere end en ramme i sort. Derfor bør du tænke rammen som en del af billedet, og på den måde opnå det perfekte resultat med billeder og plakater i hjemmet.

mateus-campos-felipe-zdAmd5ZJjBc-unsplash