Sportsgrene der gør dig mere smidig
Er du også en af dem, der drømmer om at blive mere smidig, men hvor der er lang vej endnu, til at du kan nå dine tæer? Så kan det måske være, at du skal give dig i kast med en af de sportsgrene, som med garanti vil forbedre din smidighed. Smidighed kan være en fordel både hvis du gerne vil præstere bedre i din træning eller bare være mere bekvem i din krop i løbet af en lang arbejdsdag. Smidighedstræning behøver ikke nødvendigvis at tage alverdens tid, men med lidt øvelse hver dag har du allerede sørget for at være godt på vej. Der er mange typer af træning, hvori du arbejder intensiveret med din smidighed, blandt andet kan Pilates, yoga, mange typer af kampsport og ikke mindst gymnastik skrives på listen. Herunder har vi uddybet et par af disse aktiviteter for dig:
Gymnastik
De fleste har set professionelle gymnaster bevæge sig på TV med stor elegance og styrke. En af grundstene i gymnastik er da også smidighed, som gør det muligt at bevæge kroppen frit. Der findes flere forskellige underdiscipliner af gymnastik, og træningsformen kan tilpasses alle aldre lige fra de helt små børn til ældre voksne, der er godt oppe i alderen. Hvis gymnastik er den rette aktivitet for dig, så kan det måske betale sig med en lækker gymnastikdragt.
Yoga
De fleste associerer nok yoga med smidighed og folk, der kan slå knuder på sig selv. Heldigvis behøver du ikke at være slangemenneske for at starte med at dyrke yoga. Der er flere forskellige typer af yoga, som varierer i blandt andet tempo, men fælles for dem alle er, at du ikke blot øger din smidighed i kroppen men også i sindet så at sige, da mental ro er et bærende element i træningen. En af fordelene ved yoga er, at du kan udføre det stort set alle steder, blot du har en måtte, hvilket gør det nemt at komme i gang og få prøvet af.